Udenlandske nummerplader i Danmark

Udenlandske nummerplader dukker op overalt på de danske veje. Hvert land har sit eget system med kendingsbogstaver, farver og formater, og det kan være svært at gennemskue, hvor en bil egentlig kommer fra. Denne guide dækker kendingsbogstaver for europæiske lande, reglerne for at køre med udenlandske plader i Danmark, og hvad du skal gøre, hvis du importerer en bil fra udlandet.

Hvert år registrerer Motorstyrelsen tusindvis af importerede biler i Danmark. For dig som bilist er det relevant at kende reglerne, uanset om du køber en brugt bil fra Tyskland, møder en udenlandsk bil på motorvejen, eller selv overvejer at tage din udenlandske bil med til Danmark. Vil du undersøge en specifik bil nærmere, kan du bruge vores nummerplade tjek til danske plader eller et stelnummer tjek til importerede biler, der endnu ikke har danske plader.

Kendingsbogstaver for europæiske lande

Kendingsbogstaver er de bogstaver, der identificerer hvilket land et køretøj er registreret i. På de fleste europæiske nummerplader finder du kendingsbogstavet i den blå EU-stribe til venstre på pladen. For lande uden for EU ses bogstavet ofte på et ovalt hvidt klistermærke bag på bilen.

Her er en oversigt over de mest almindelige kendingsbogstaver, du møder på danske veje:

Listen dækker de lande, du oftest støder på i Danmark. Men der findes over 200 kendingsbogstaver verden over, og systemet vedligeholdes af FN's Wienerkonvention om vejtrafik fra 1968.

Kan du ikke finde kendingsbogstavet? Så kig efter den blå EU-stribe. Den indeholder altid landekoden. Biler fra lande uden for EU har ikke denne stribe, men bruger i stedet et ovalt mærkat.

Kendingsbogstaver, der overrasker

Nogle kendingsbogstaver er ikke intuitive. CH for Schweiz stammer fra det latinske navn Confoederatio Helvetica. E for Spanien kommer af España. Og Irland bruger IRL, ikke IR (som tilhører Iran). Disse overraskelser fanger mange danskere, når de forsøger at gætte landet på motorvejen.

Visse lande deler næsten ens kendingsbogstaver, og det skaber forvirring. SLO er Slovenien, mens SK er Slovakiet. BG er Bulgarien, mens B er Belgien. Kig altid på hele bogstavkombinationen, ikke bare det første bogstav.

Hvordan identificerer du en udenlandsk nummerplade?

Du kan som regel genkende en udenlandsk nummerplade på tre ting: farven, formatet og EU-striben. Danske nummerplader er hvide med sort tekst og har to bogstaver efterfulgt af fem cifre. Ser du noget andet, er det højst sandsynligt en udenlandsk plade.

Farver og formater

Farven på nummerpladen afslører ofte landet med det samme. Hollandske og britiske bagplader er gule, mens de fleste andre europæiske lande bruger hvide plader. Belgiske plader skiller sig ud med rød tekst på hvid baggrund.

Formatet varierer også. Tyske plader er bredere end danske og har en bykode i starten. Svenske plader minder om danske i størrelse, men bruger tre bogstaver og tre cifre (eller det nyere format med to cifre og et bogstav til sidst). Franske plader har bindestreger mellem alle grupper: AB-123-CD. Polske plader starter med en regionskode, der fortæller hvilken voivodskab bilen er registreret i.

Så er der størrelsen. De fleste EU-lande bruger standardformatet på 520 x 110 mm. Men nogle lande har også et kvadratisk format (340 x 240 mm), som typisk bruges på biler med kort nummerpladeholder bagpå. Det er mest almindeligt i Italien, Spanien og til dels Tyskland.

EU-striben

Siden 1998 har EU-lande brugt en blå stribe til venstre på nummerpladen. Striben viser EU-flaget med tolv gule stjerner og landets kendingsbogstav forneden. Det gør identifikationen let.

Men pas på: Norge, Schweiz og andre EØS/EFTA-lande bruger også en lignende blå stribe, blot uden EU-flaget. Og Storbritannien har efter Brexit fjernet EU-flaget fra nye plader, selvom ældre britiske plader stadig kan have det.

For biler fra lande helt uden for Europa, som Tyrkiet eller Ukraine, gælder andre systemer. Tyrkiske plader har en rød stribe til venstre med halvmåne og stjerne, mens ukrainske plader har et blåt og gult felt, der matcher landets flag.

Danske nummerplader til sammenligning

For at forstå udenlandske plader hjælper det at kende det danske system. Danske nummerplader har to bogstaver og fem cifre, f.eks. AB 12 345. Pladerne er hvide med sort tekst og har en blå EU-stribe til venstre med DK. Siden 2012 har det været muligt at vælge personlige plader med eget tekst mod et ekstragebyr. Danske plader udstedes af Motorstyrelsen og følger bilen, ikke ejeren.

En vigtig forskel: Danske plader indeholder ikke regionskoder eller bykoder. Du kan altså ikke se, hvor i Danmark en bil er registreret, bare ved at kigge på pladen. Det er anderledes end i f.eks. Tyskland, Polen og Tjekkiet, hvor nummerpladen afslører bilens hjemby.

Regler for udenlandske biler i Danmark

Kører du en udenlandsk bil i Danmark, gælder der specifikke regler afhængigt af, om du er turist, midlertidigt bosiddende, eller permanent tilflytter. Reglerne administreres af Motorstyrelsen og fremgår af registreringsafgiftsloven.

Turister og besøgende

Har du bopæl i udlandet, må du køre med udenlandske nummerplader i Danmark i op til 365 dage inden for en toårsperiode. Det kræver, at bilen er lovligt registreret og forsikret i dit hjemland. Du skal kunne fremvise registreringsattesten, hvis politiet beder om det.

De 365 dage behøver ikke at være sammenhængende. Motorstyrelsen tæller det samlede antal dage, du har opholdt dig i Danmark med bilen inden for 24 måneder. Kører du regelmæssigt frem og tilbage, er det altså vigtigt at holde styr på dagene.

Tilflyttere til Danmark

Flytter du til Danmark og melder folkeregisteradresse, har du 30 dage til at få bilen registreret med danske nummerplader. Fristen løber fra den dag, du etablerer bopæl. Gør du det ikke, risikerer du en bøde og i værste fald beslaglæggelse af køretøjet.

Det er en dyr affære. Registreringsafgiften i Danmark er blandt de højeste i Europa. For en typisk mellemklassebil fra Tyskland kan afgiften nemt løbe op i over 100.000 kr. Afgiften beregnes ud fra bilens værdi, sikkerhedsudstyr, brændstofeffektivitet og CO2-udledning.

Der findes dog undtagelser. Diplomater, NATO-personel og visse udenlandske studerende kan få dispensation. Og arbejder du i Danmark, men bor i f.eks. Sverige eller Tyskland, kan du under visse betingelser køre med udenlandske plader, så længe du ikke har bopæl i Danmark.

Grænsearbejdere

Bor du i Sverige og arbejder i Danmark (eller omvendt), gælder særlige regler. Du må køre med din udenlandsk registrerede bil til og fra arbejde i Danmark, så længe bilen primært bruges i det land, hvor den er registreret. Motorstyrelsen kan kræve dokumentation for dit ansættelsesforhold og din bopæl i udlandet.

Bruger du derimod bilen overvejende i Danmark, kan Motorstyrelsen vurdere, at den skal registreres her. Vurderingen bygger på, hvor bilen holder parkeret om natten, og hvor mange kilometer der køres i hvert land.

Konsekvenser ved overtrædelse

Reglerne håndhæves aktivt. Politiet og Motorstyrelsen foretager jævnligt kontroller, og konsekvenserne ved at køre ulovligt med udenlandske plader er alvorlige. Bøden for manglende registrering ligger typisk på 5.000-10.000 kr., men kan stige ved gentagelse. Bilen kan beslaglægges på stedet og opbevares for ejerens regning, indtil forholdet er bragt i orden.

I yderste konsekvens kan bilen konfiskeres permanent. Det sker dog sjældent og kun ved systematisk overtrædelse. Har du udenlandske plader og er i tvivl om din situation, er det klogt at kontakte Motorstyrelsen, før du risikerer en kontrol på vejen.

Import af udenlandsk bil til Danmark

At importere en bil til Danmark kræver planlægning. Processen involverer told, afgifter, syn og registrering. Her er de vigtigste trin.

1. Told og moms

Importerer du en bil fra et EU-land, betaler du ingen told. Men du skal betale dansk moms (25 %), medmindre bilen er brugt og momsen allerede er betalt i et andet EU-land. For biler fra lande uden for EU skal du betale told (typisk 6,5 % af bilens værdi) plus dansk moms oveni.

Nyere biler under seks måneder eller med under 6.000 km på tælleren betragtes som nye i momssammenhæng. Her skal momsen altid betales i Danmark, uanset om den er betalt i afsenderlandet.

2. Registreringsafgift

Registreringsafgiften er den store udgift. Den beregnes på baggrund af bilens afgiftspligtige værdi, som Motorstyrelsen fastsætter. Afgiften er progressiv: 85 % af værdien op til 65.000 kr. og 150 % af resten. Elbiler har lavere satser, og der gives fradrag for sikkerhedsudstyr som ABS-bremser og airbags.

Vil du kende den præcise afgift, kan du anmode Motorstyrelsen om en forhåndsvurdering. Det koster et gebyr, men giver dig sikkerhed, før du køber bilen. Alternativt kan bilforhandlere med eksporterfaring hjælpe med at beregne det. Tjek altid bilens euronorm, da den påvirker afgiften for dieselbiler i visse tilfælde.

3. Syn og godkendelse

Bilen skal godkendes til dansk registrering. Det betyder som minimum et toldsyn hos en godkendt synsvirksomhed. Ved et toldsyn kontrolleres bilens identitet (stelnummer), tekniske stand og om den overholder danske krav til lygter, spejle, horn og andre sikkerhedskrav.

Biler produceret til det europæiske marked har som regel EU-typegodkendelse og kræver sjældent ombygning. Men importerer du en bil fra USA eller Japan, kan der være krav om ændring af lygter, speedometer og andre detaljer, før bilen kan godkendes.

4. Registrering

Når syn og afgifter er på plads, registrerer du bilen hos Motorstyrelsen. Du skal medbringe den originale registreringsattest fra afsenderlandet, dokumentation for betalt afgift, synsrapport og forsikringsbevis. Herefter får bilen danske nummerplader.

Hele processen tager typisk to til fire uger, afhængigt af om Motorstyrelsen har brug for yderligere dokumentation, og hvor hurtigt du får booket et syn. Planlæg i god tid, for bilen må ikke bruges på offentlig vej uden danske plader, når registreringsfristen er udløbet.

5. Typiske faldgruber ved import

Mange importører undervurderer registreringsafgiften. En bil, der koster 150.000 kr. i Tyskland, kan nemt koste over 300.000 kr. i alt, når den er registreret i Danmark. Regn afgiften ud, før du køber. Ikke efter.

Et andet problem er manglende dokumentation. Sælgeren i udlandet skal levere den originale registreringsattest, servicebog og eventuelle tolddokumenter. Mangler du bare ét papir, kan processen trække ud i ugevis. Tjek at stelnummeret på papirerne matcher det fysiske stelnummer på bilen, da uoverensstemmelser kan betyde afvisning ved syn.

Biler fra lande med højrekørsel (altså de fleste europæiske lande) passer fint til danske veje. Men køber du en bil fra Storbritannien eller Japan med rat i højre side, kan den godt registreres i Danmark, men den bliver sværere at overhale med og kan påvirke forsikringspræmien.

Forsikring af importerede køretøjer

Alle biler på danske veje skal have ansvarsforsikring. Det gælder også importerede biler under registreringsprocessen.

Forsikring under import

Mens bilen stadig har udenlandske plader, dækker din udenlandske forsikring i de fleste tilfælde. De fleste europæiske bilforsikringer inkluderer et grønt kort (internationalt forsikringsbevis), der gælder i hele EU og EØS. Tjek med dit forsikringsselskab, at det grønne kort specifikt dækker kørsel i Danmark.

Men det grønne kort dækker kun ansvarsforsikring. Kasko og andre tillægsdækninger gælder muligvis ikke uden for dit hjemland. Kontakt dit forsikringsselskab for at afklare det.

Dansk forsikring

Så snart bilen er registreret med danske plader, skal den have en dansk ansvarsforsikring. Du kan ikke registrere bilen uden et forsikringsbevis fra et dansk forsikringsselskab. Sammenlign priser, før du vælger. Præmien afhænger af bilens mærke, model, alder, motorstørrelse og din egen skadehistorik.

Har du tidligere haft forsikring i et andet EU-land, kan du i nogle tilfælde overføre din skadesfrie periode til det danske selskab. Det kan sænke præmien markant. Bed dit tidligere selskab om en erklæring på dansk eller engelsk, der bekræfter din skadehistorik. Læs mere om dine muligheder i vores guide til bilforsikring tjek.

Vejhjælp og assistance

Tjek om din forsikring inkluderer vejhjælp i Danmark. Mange udenlandske forsikringer dækker kun vejhjælp i registreringslandet. Får du motorstop i Jylland med en polsk forsikring, kan det betyde, at du selv skal betale for bugsering. Nogle danske forsikringsselskaber tilbyder tilkøb af international vejhjælp, som dækker fra dag ét. Prisen er typisk mellem 300 og 800 kr. om året, og det kan spare dig for tusindvis af kroner, hvis uheldet er ude.

Tjek af importerede biler

Køber du en bil fra udlandet, bør du undersøge den mindst lige så grundigt, som du ville gøre med en dansk bil. Faktisk er det endnu vigtigere, fordi du har mindre indblik i bilens historie.

Stelnummertjek (VIN-tjek)

Stelnummeret (VIN) er bilens unikke identitet. Det er 17 tegn langt og findes typisk på instrumentbrættet, i dørstolpen eller på selve karosseriet. Med et stelnummer tjek kan du slå bilen op i internationale databaser og verificere dens oprindelse, produktionsår og specifikationer.

Et VIN-tjek kan afsløre, om bilen har været stjålet, om den er importeret fra et tredjeland med andre specifikationer, eller om stelnummeret er ændret. Det sidste er et alvorligt advarselstegn.

Stelnummeret fortæller også om bilens oprindelse. De første tre tegn (World Manufacturer Identifier) angiver producenten og produktionslandet. WBA betyder f.eks. BMW produceret i Tyskland, mens WF0 er Ford produceret i Tyskland. En bil med WBA i stelnummeret, men solgt som "importeret fra Japan", bør vække mistanke.

Kilometerstand

Manipulation af kilometerstand er et udbredt problem i Europa. Ifølge EU-Kommissionen har op mod 30 % af alle brugte biler, der sælges på tværs af grænser, fået justeret kilometertallet. Bilerne kommer ofte fra lande som Tyskland, Holland eller Belgien, hvor de har kørt som firmabiler med højt kilometertal.

Kig efter slid, der ikke matcher kilometerstand. En bil med 50.000 km på tælleren bør ikke have slidte pedaler, falmet rat eller gennemhullede førersæder. Sammenlign kilometertallet med servicehistorikken, og bed om synsrapporter fra afsenderlandet.

Skadehistorik

Mange lande fører registre over alvorlige skader, men de er ikke altid tilgængelige for udenlandske købere. I Tyskland kan du bede om en ADAC- eller Dekra-rapport. I Sverige har Transportstyrelsen offentlige data om synsresultater. Og i Holland kan du tjekke RDW-registret.

Før du køber, bør du altid tjekke bilen grundigt. Få en uafhængig mekaniker til at kigge på den. En mekaniker kan fange rustskader, uoriginale reparationer og tegn på uheld, som du ikke ser med det blotte øje.

Rust og klimaforskelle

Biler fra Sydeuropa har sjældent rustproblemer, fordi vejsalt bruges minimalt. Men biler fra Nordtyskland, Holland og Polen har ofte kørt på saltede veje i årevis. Kontrollér hjulkasser, bundplade og dørtrin for rust, selv på nyere biler. En bil med pænt lakarbejde kan sagtens skjule alvorlig underbudsrust, der først viser sig ved synet i Danmark.

Sådan læser du en tysk nummerplade

Tyskland er det land, Danmark importerer flest brugte biler fra. Derfor er det nyttigt at forstå, hvordan tyske nummerplader er opbygget.

Opbygning af en tysk plade

En tysk nummerplade har tre elementer:

1. Bykode (1-3 bogstaver): De første bogstaver angiver byen eller landkreisen, hvor bilen er registreret. Et enkelt bogstav er typisk en storby: B = Berlin, M = München, K = Köln, F = Frankfurt, S = Stuttgart, H = Hannover. To bogstaver er enten en by eller en kreds: HH = Hamburg, HB = Bremen, SH = Schleswig-Holstein. Tre bogstaver er altid en landkreds, f.eks. HEI = Heide (Dithmarschen) eller NMS = Neumünster.
2. Mærkater: Mellem bykoden og de tilfældige bogstaver sidder to runde mærkater. Det venstre er registreringsmærkaten (Zulassungsplakette) med delstatens våbenskjold. Det højre er TÜV-mærkaten, der viser hvornår bilen sidst bestod syn, og hvornår næste syn er planlagt. TÜV-mærkaten har farver, der roterer: orange for 2024, blå for 2025, gul for 2026.
3. Individuel kombination (1-2 bogstaver + 1-4 cifre): Den sidste del er bilens unikke registreringskode. I de fleste byer kan du selv vælge bogstaverne mod et gebyr.

Et eksempel: "M AB 1234" betyder en bil registreret i München (M), med den individuelle kombination AB 1234.

Specialplader i Tyskland

Tyske nummerplader har flere varianter, du kan støde på:

• H-plader: Veteranbiler over 30 år har et H efter cifrene (f.eks. M AB 123H). H står for "historisch".
• Grønne plader: Landbrugskøretøjer og visse udrykningskøretøjer har grøn tekst i stedet for sort.
• Røde plader: Bruges til prøvekørsel af forhandlere og ved eksport. Røde eksportplader har en udløbsdato trykt til højre.
• E-plader: Elbiler og plug-in-hybrider kan have et E efter cifrene (f.eks. M AB 123E). Det giver fordele som gratis parkering i visse byer.
• Sæsonplader: Har to tal i højre side, der angiver hvilke måneder bilen er registreret (f.eks. 04-10 for april til oktober). Bruges typisk til campingvogne og cabrioleter.

Nordiske nummerplader

De nordiske lande har særlige aftaler, der gør det lettere at køre på tværs af grænserne. Men nummerpladesystemerne er vidt forskellige.

Sverige (kendingsbogstav: S)

Svenske nummerplader har traditionelt tre bogstaver og tre cifre (f.eks. ABC 123). Siden 2019 er der indført et nyt format, hvor det sidste ciffer erstattes af et bogstav (f.eks. ABC 12A), for at undgå at kombinationerne løber tør. Pladerne er hvide med sort tekst og en blå EU-stribe til venstre.

Svenske plader er let genkendelige på den svenske krones logo i EU-striben. Og i modsætning til danske plader sidder der ingen årstal eller regionskode i selve nummeret.

Norge (kendingsbogstav: N)

Norske nummerplader bruger to bogstaver og fem cifre (f.eks. AB 12345). De første to bogstaver angiver registreringsperioden, ikke en geografisk region. Pladerne er hvide med sort tekst og har en blå stribe med det norske flag (ikke EU-flag, da Norge ikke er EU-medlem).

Norge har desuden egne plader til elbiler. Tidligere var de markeret med EL eller EK i starten, men nyere elbiler bruger nu det almindelige format. Norge har Europas højeste elbiltæthed, så du vil ofte se norske elbiler i Danmark, særligt om sommeren.

Finland (kendingsbogstav: FIN)

Finske nummerplader har tre bogstaver og tre cifre (f.eks. ABC-123), adskilt af en bindestreg. De er hvide med sort tekst. Kendingsbogstavet FIN er længere end de fleste landes, hvilket gør finske plader lette at identificere på afstand.

Ålandsøerne har et særskilt system med et ÅL-præfiks, men er ellers teknisk set en del af Finland.

Nordisk registreringssamarbejde

De nordiske lande har aftaler, der letter midlertidig brug af køretøjer på tværs af grænserne. Som nordisk borger kan du i praksis køre med din bil i et andet nordisk land i op til 12 måneder uden at omregistrere, så længe du er folkeregistreret i det land, hvor bilen er registreret. Denne regel er mere lempelig end de generelle EU-regler.

Men vær opmærksom: Flytter du permanent fra Sverige til Danmark, gælder den danske 30-dages frist for registrering også for nordiske borgere. Der er ingen undtagelse for skandinaver. Afgiften skal betales på lige fod med alle andre.

Midlertidige og diplomatnummerplader

Udover almindelige udenlandske plader kan du støde på særlige pladetyper i Danmark, som ikke følger de normale regler.

Diplomatplader

Diplomater og ansatte ved internationale organisationer i Danmark kører med særlige nummerplader. Danske diplomatplader har blå baggrund med hvid tekst og starter med tallene 70-79, afhængigt af ambassadens rangorden. Disse biler er undtaget fra dansk registreringsafgift og har særlig juridisk status under Wienerkonventionen om diplomatisk samkvem.

Prøveplader og eksportplader

Prøveplader bruges af værksteder og forhandlere til midlertidig kørsel. I Danmark er prøveplader røde med hvid tekst og har en begrænset gyldighedsperiode. Tyske eksportplader (Ausfuhrkennzeichen) er hvide med rød kant i højre side, hvor udløbsdatoen er trykt. Ser du en bil med røde tyske plader i Danmark, er den sandsynligvis på vej til registrering.

Biler med udenlandske prøve- eller eksportplader må kun bruges til kørsel direkte fra grænsen til det sted, hvor bilen skal registreres eller opbevares. Du må ikke bruge dem til daglig kørsel i Danmark.

Ofte stillede spørgsmål om udenlandske nummerplader

Hvilket land er nummerpladen fra?

Du kan identificere landet ved at kigge på kendingsbogstaverne. De fleste europæiske nummerplader har en blå EU-stribe til venstre med landets kendingsbogstav: D for Tyskland, S for Sverige, N for Norge, NL for Holland, PL for Polen, F for Frankrig og B for Belgien. Lande uden for EU bruger ofte et ovalt klistermærke med kendingsbogstavet på bagenden af bilen. Se den komplette tabel over kendingsbogstaver længere oppe på denne side.

Hvor længe må man køre med udenlandske nummerplader i Danmark?

Det afhænger af din situation. Har du bopæl i udlandet, må du køre med udenlandske nummerplader i op til 365 dage inden for en 24-måneders periode. Etablerer du bopæl i Danmark, har du 30 dage til at registrere bilen hos Motorstyrelsen. Overskrider du fristen, kan du få bøde og bilen kan beslaglægges. For nordiske borgere gælder de samme regler, når de flytter til Danmark.

Hvilke bogstaver bruges på nummerplader?

Hvert land har sit eget system. Danske nummerplader bruger to bogstaver og fem cifre. Tyske plader starter med en bykode på 1-3 bogstaver. Svenske plader bruger tre bogstaver og tre cifre. Franske plader bruger formatet AB-123-CD. Der er ingen fælles europæisk standard for bogstavkombinationerne, kun for selve pladens fysiske dimensioner.

Hvordan læser man en tysk nummerplade?

En tysk nummerplade består af tre dele. Først kommer bykoden (1-3 bogstaver), der angiver hvor bilen er registreret. F.eks. står B for Berlin, M for München og HH for Hamburg. Derefter sidder to runde mærkater (registrering og TÜV-syn). Til sidst kommer 1-2 tilfældige bogstaver og 1-4 cifre, der udgør bilens unikke nummer. Så "HH AB 1234" er en bil fra Hamburg.

Hvad koster det at importere en bil til Danmark?

Den største udgift er registreringsafgiften, som beregnes ud fra bilens værdi. Afgiften er 85 % af de første 65.000 kr. og 150 % af resten. For en bil til 200.000 kr. i værdi kan afgiften altså overstige 250.000 kr. Dertil kommer moms (25 % for nye biler), gebyr for toldsyn og selve registreringen. Elbiler har lavere afgiftssatser. Bed Motorstyrelsen om en forhåndsvurdering for at kende det præcise beløb.

Kan jeg købe en bil i Tyskland og køre den hjem?

Ja, men du skal have de rigtige plader og papirer. De fleste køber bilen med tyske eksportplader (røde plader med udløbsdato), som er gyldige i en begrænset periode. Du skal også have forsikring, der dækker transporten. Når du er hjemme i Danmark, skal bilen til toldsyn, og du skal betale registreringsafgift, før den kan få danske plader. Det er en god idé at have alt på plads, inden du henter bilen.

Er det lovligt at køre med udenlandske plader, hvis jeg bor i Danmark?

Nej, ikke ud over de 30 dage efter du har etableret bopæl. Bor du i Danmark og kører med udenlandske plader efter fristen, er det ulovligt. Politiet kan stoppe dig, udskrive en bøde og i grove tilfælde beslaglægge bilen. Der findes undtagelser for diplomater, visse studerende og grænsearbejdere, men for de fleste gælder reglen uden undtagelse.

Hvordan finder jeg ud af, om en importeret bil har gæld?

Danske biler kan tjekkes for restgæld via offentlige registre. For udenlandske biler er det sværere, da hvert land har sit eget system. I Tyskland kan du bede sælgeren om en "Abmeldebescheinigung" (afmeldingsattest), der bekræfter, at bilen er fri af hæftelser. I Sverige kan du tjekke Kronofogden. Det sikreste er at bruge en importservice, der håndterer disse tjek for dig.

Gælder min udenlandske bilforsikring i Danmark?

De fleste europæiske bilforsikringer dækker ansvar i hele EU og EØS via det grønne kort-system. Men kaskodækning gælder ikke altid i udlandet. Tjek din police og kontakt dit forsikringsselskab, før du kører til Danmark. Så snart bilen får danske plader, skal du tegne dansk forsikring.

Hvad er et grønt kort?

Det grønne kort er et internationalt forsikringsbevis, der dokumenterer, at dit køretøj har gyldig ansvarsforsikring. Kortet accepteres i alle lande, der er med i grønt kort-systemet, og det dækker de lovpligtige minimumskrav til ansvarsforsikring i det land, du kører i. I praksis behøver kortet ikke længere at være grønt. De fleste forsikringsselskaber udsteder det digitalt eller på hvidt papir. Men navnet hænger ved. Kører du med en udenlandsk bil i Danmark, er det en god idé altid at have dit grønne kort liggende i handskerummet, så du kan fremvise det ved en eventuel kontrol.