Bilens historie

En bils historie er summen af alt, der er sket med køretøjet, siden det forlod fabrikken. Syn, ejerskift, kilometerstand ved hvert syn, tekniske ændringer og forsikringsstatus. I Danmark kan du hente de fleste af disse oplysninger gratis via offentlige registre som Motorregistret og Bilbogen. Når du slår en nummerplade op, får du et samlet overblik over køretøjets historik, og det tager under ti sekunder.

Hvad er en bilhistorik?

En bilhistorik er den samlede mængde registrerede data om ét bestemt køretøj. Det dækker alt fra tekniske specifikationer og synsresultater til registreringsdatoer og eventuel pant. Tænk på det som bilens cv: det viser, hvad den har været igennem, men ikke nødvendigvis hele sandheden.

For de fleste danskere bliver bilens historie relevant i to situationer. Den ene er ved køb af brugt bil, hvor historikken afslører, om køretøjet er det, sælgeren påstår. Den anden er ved salg, hvor en dokumenteret historik styrker købers tillid og typisk betyder en højere pris.

Selve begrebet "bilhistorik" forveksles af og til med bilens historie som opfindelse. Det handler det ikke om her. Denne side fokuserer udelukkende på det konkrete køretøjs registrerede fortid.

I modsætning til lande som USA, hvor tjenester som Carfax samler uheldsrapporter, forsikringsskader og tilbagekaldelser i én rapport, er det danske system mere fragmenteret. Du skal selv kombinere data fra flere kilder. Men de vigtigste oplysninger er frit tilgængelige, og det er egentlig ret nemt at sætte billedet sammen.

Jo mere du ved om en bil, før du køber den, desto bedre en forhandlingsposition står du i. En sælger, der ved, at du har tjekket bilens historik, er typisk mere ærlig om eventuelle problemer. Og en bil med en veldokumenteret og ren historik sælges erfaringsmæssigt hurtigere og til en højere pris end en bil, hvor køberen famler i blinde.

Hvilke oplysninger kan du finde i bilens historik?

Et opslag i Motorregistret giver adgang til en lang række datapunkter. Ikke alle er lige relevante i enhver situation, men tilsammen tegner de et billede af køretøjets tilstand og fortid. Her er de vigtigste kategorier.

Synsrapporter

Alle periodiske syn og omsyn er registreret med dato, resultat og eventuelle bemærkninger. Du kan se, om bilen blev godkendt, godkendt med bemærkninger eller afvist. Bemærkningerne specificerer, hvilke fejl der blev fundet, fra slidte bremseklodser til rustgennemtæring i bærende dele.

Det er gratis at se hele synshistorikken. Syn af bil gennemgår i detaljer, hvad de enkelte synsresultater betyder, og hvad du skal holde øje med.

Kilometerhistorik

Ved hvert syn registreres bilens kilometerstand. Det giver dig en tidslinje over, hvor langt bilen har kørt mellem hvert syn. Hvis en bil havde 120.000 km ved et syn i 2022 og pludselig kun har 95.000 km i 2024, er der noget helt galt. Kilometerfusk er stadig et reelt problem på det danske brugtbilmarked, og synshistorikken er dit vigtigste værktøj til at afsløre det.

Læs mere om kilometertal tjek for en dybere gennemgang af, hvordan du spotter fusk.

Ejerskift

Motorregistret viser, hvor mange gange bilen har skiftet ejer, og datoerne for registreringsændringer. Du kan ikke se navne eller adresser på tidligere ejere. Det er en persondatabeskyttelse, der gælder i hele EU.

Antallet af ejere er alligevel værdifuldt. En ti år gammel bil med syv ejere har en anden historie end én med to. Mange korte ejerskab kan tyde på problemer, som får folk til at sælge videre hurtigt. Eller det kan bare være en firmabil, der har skiftet leasingselskab. Konteksten afgør, hvad tallet betyder.

Forsikringsstatus

Du kan se, om bilen er forsikret, og hos hvilket selskab. En uforsikret bil er ulovlig at køre i, og det er et rødt flag ved et køb. Hvis sælgeren påstår, at bilen kører fint, men den har stået uforsikret i otte måneder, er det værd at spørge hvorfor. Det kan betyde, at bilen har holdt stille, eller at ejeren har sparet forsikringspræmien. Begge forklaringer rejser spørgsmål.

Forsikringsoplysningerne viser også, om bilen har ansvarsforsikring (lovpligtigt) eller kaskoforsikring. En bil uden kaskoforsikring er ikke nødvendigvis et problem, men det fortæller noget om, hvordan ejeren vurderer bilens værdi.

Tekniske data

Mærke, model, variant, motorstørrelse, effekt, brændstoftype, gearkasse, egenvægt, totalvægt, antal døre og sæder. For nyere biler også CO2-udledning og euronorm. Disse data ændrer sig sjældent, men de er afgørende, når du skal krydstjekke, at bilen matcher annoncen.

Tekniske data afslører også, om en bil er ombygget. Hvis registreringen siger benzin, men sælgeren hævder, at bilen er konverteret til gas, bør det fremgå af Motorregistret. Gør det ikke, er ombygningen enten uregistreret eller ulovlig. Begge dele er problematiske.

Hvordan tjekker du bilens historie?

Der er flere veje til at finde køretøjets historik. De kræver ikke login, betaling eller særlige rettigheder. Alt, du skal bruge, er enten nummerpladen eller stelnummeret.

Nummerpladeopslag

Den hurtigste metode. Indtast nummerpladen i søgefeltet her på nummerplade-tjek.dk, og du får med det samme en samlet oversigt. Data kommer direkte fra Motorregistrets API, så det er de samme oplysninger, som SKAT og synsvirksomhederne arbejder med.

Et nummerpladeopslag er den mest almindelige indgang til bilens historie, fordi nummerpladen er det, du kan se udefra. Du behøver ikke åbne motorhjelmen eller finde papirer i handskerummet. Bare tast de syv tegn ind.

Det smarte ved et nummerpladeopslag er, at du kan gøre det, før du overhovedet kontakter sælgeren. Ser du en bil til salg på DBA eller hos en forhandler, kan du tjekke historikken på forhånd og møde op med konkrete spørgsmål. Det skifter dynamikken i forhandlingen, fordi du allerede kender bilens baggrund.

Stelnummeropslag

Stelnummeret (VIN) er bilens unikke identifikator. Det består af 17 tegn og er indstanset i karrosseriet. Hvor nummerpladen kan skiftes, følger stelnummeret bilen for altid. Et stelnummer tjek er især relevant ved import af brugte biler fra udlandet, hvor køretøjet endnu ikke har fået dansk nummerplade.

Stelnummeret afslører også bilens oprindelse: fabrikationsland, producent, modelår og udstyrsvariant. Så det er mere end bare et identifikationsnummer.

Motorregistret

Motorregistret er det centrale register for alle motorkøretøjer i Danmark. Det drives af Motorstyrelsen under Skatteforvaltningen og indeholder tekniske data, synshistorik, registreringsoplysninger og forsikringsstatus for hvert eneste registrerede køretøj. Registret dækker personbiler, varebiler, motorcykler, knallerter, lastbiler, busser og påhængskøretøjer. Når du laver et opslag her på siden, er det Motorregistrets data, du ser.

Du kan også gå direkte til Motorregistrets egen tjeneste via motorregister.skat.dk. Grænsefladen er mere spartansk, men data er de samme. Fordelen ved at bruge nummerplade-tjek.dk er, at vi præsenterer data i et mere overskueligt format og samler oplysninger fra flere kilder på én side.

Bilbogen

Bilbogen er et separat register under Tinglysningsretten. Her kan du se, om der er tinglyst pant eller udlæg i køretøjet. Det er afgørende information ved køb: køber du en bil med pant, risikerer du, at kreditor kræver bilen udleveret, selvom du har betalt sælgeren. Bilbogen er tilgængelig via tinglysning.dk, og opslag koster et mindre gebyr. Vi gennemgår emnet i dybden på vores side om restgæld på bil.

Synshistorik: hvad afslører den?

Synshistorikken er den mest informationsrige del af bilens historie. Den fortæller ikke bare, om bilen bestod eller ej. Den fortæller, hvad der var galt, hvornår det blev opdaget, og om problemerne blev løst.

Hver synsrapport indeholder en liste over kontrollerede punkter og eventuelle fejl. Fejlene kategoriseres som bemærkninger (mindre alvorlige) eller fejl, der fører til betinget godkendelse eller afvisning. En betinget godkendelse betyder, at bilen skal til omsyn inden for en fastsat frist, typisk fire uger. En afvisning betyder, at bilen ikke må køre, før fejlene er udbedret.

Mønstre du skal kende

Et enkelt syn med en bemærkning om slidte bremser er normalt. Bremser slides. Men gentagne bemærkninger om rust i bærende konstruktioner over flere syn er et faresignal. Rust forsvinder ikke af sig selv, og reparationer af bærende dele er dyre.

Kig også efter afviste syn efterfulgt af omsyn. Bestod bilen omsynet med det samme, eller gik der flere måneder? Lang tid mellem afvisning og omsyn kan betyde, at ejeren tøvede med at betale for reparationen. Det kan også betyde, at bilen stod stille i perioden. Uanset hvad: det er et datapunkt, der fortjener opmærksomhed.

Biler, der gentagne gange dumper til syn, har ofte strukturelle problemer, som et værksted kan lappe midlertidigt, men som vender tilbage. Det er bilens ækvivalent til en kronisk sygdom. Prisen afspejler det sjældent i annoncen.

En ren synshistorik uden nogen bemærkninger overhovedet er omvendt et godt tegn. Det tyder på en bil, der er blevet vedligeholdt løbende, og en ejer, der har taget sig af tingene, før de blev til problemer.

Synsresultaterne siger dog ikke alt. Et syn kontrollerer bestemte sikkerhedspunkter, men det er ikke en fuld mekanisk gennemgang. Kobling, gearkasse, klimaanlæg og elektronik testes ikke ved et periodisk syn. Så selv en bil med en perfekt synshistorik kan have skjulte fejl. Synshistorikken er et stærkt redskab, men den er ikke det eneste, du bør bruge.

Kilometerhistorik: mere end bare et tal

Kilometertælleren viser ét tal. Synshistorikken viser en tidslinje. Og det er tidslinjen, der er vigtig.

Ved hvert periodisk syn noteres bilens kilometerstand. For en typisk personbil, der synes hvert andet år, giver det et datapunkt per to år. Det lyder ikke af meget, men det er nok til at afsløre de groveste tilfælde af kilometerfusk.

Hvad du skal regne på

En gennemsnitlig dansk personbil kører omkring 15.000 til 20.000 km om året. Biler, der primært bruges til pendling på motorvej, ligger ofte højere. Bybiler kan ligge på 8.000 til 10.000 km. Hvis en bil angiveligt har kørt 5.000 km om året i ti år, men synshistorikken viser 25.000 km mellem to syn med to års mellemrum, passer regnestykket ikke.

Omvendt: hvis kilometertallet falder mellem to syn, er der tale om dokumenteret manipulation. Det sker oftere, end man tror. Ifølge FDM anslås det, at op mod 10 % af brugte biler på det danske marked har fået justeret kilometertælleren.

Tjek altid synshistorikken, og lav en simpel beregning. Tag differensen i kilometer mellem to syn og divider med antal år. Ligger resultatet tæt på gennemsnittet for biltypen? Fint. Ligger det langt under, og sælgeren har ingen forklaring, bør du gå videre til næste bil.

Et konkret eksempel: en bil synes i juni 2020 med 80.000 km og igen i juni 2022 med 112.000 km. Det er 32.000 km på to år, altså 16.000 km om året. Det er helt normalt for en dansk personbil. Hvis den samme bil pludselig vises med 98.000 km i 2024, er der fjernet mindst 14.000 km. Den slags spring er umulige at forklare med andet end manipulation.

Servicebog som supplement

Synshistorikken giver datapunkter hvert andet år. En servicebog med stempel fra autoriseret værksted giver datapunkter ved hvert serviceinterval, typisk en gang om året eller hver 15.000 til 30.000 km. Kombinerer du de to, har du en tæt tidslinje, der gør fusk meget svært at skjule. Men servicebogen kan forfalskes. Synsregistreringerne kan ikke.

Ejerskift og registreringshistorik

Motorregistret viser, hvornår bilen er blevet omregistreret, og hvor mange gange det er sket. Du kan ikke se, hvem ejerne var. Det er en vigtig skelnen. Antallet af ejerskift er offentligt. Identiteten på ejerne er det ikke.

Hvad antal ejere fortæller

En bil med få ejere over mange år tyder på tilfredshed. Ejeren beholdt bilen, fordi den virkede. En bil med mange korte ejerskab kan betyde problemer, der fik ejerne til at sælge videre. Men det kan også betyde, at bilen har været leaset til virksomheder, hvor udskiftning efter to til tre år er standard.

For brugte biler over ti år er to til fire ejere normalt. Over seks ejere begynder at kræve en forklaring. Spørg sælgeren, og se om svaret hænger sammen med resten af historikken. Sammenlign gerne ejerskift med synshistorikken: skiftede bilen ejer kort efter et syn med mange bemærkninger? Det mønster er sjældent tilfældigt.

Perioder uden registrering

Hvis der er huller i registreringshistorikken, har bilen været afmeldt i en periode. Det kan skyldes, at ejeren stillede bilen i en garage om vinteren for at spare forsikring. Eller det kan skylde, at bilen var skadet og ventede på reparation. Måske blev den eksporteret og genimporteret.

Afmeldingsperioder er ikke i sig selv et problem. Men de kræver en forklaring, som du bør bede sælgeren om. En bil, der har stået stille i to år, kan have problemer med tørre pakninger, flade dæk og et batteri, der er helt dødt. Mekanisk er stilstand ofte værre end kørsel.

Vær også opmærksom på biler, der har været afmeldt og genregistreret flere gange. Det kan indikere, at ejeren har brugt bilen sæsonmæssigt, eksempelvis kun om sommeren. Men det kan også betyde, at bilen har været afmeldt efter et uheld og genregistreret efter reparation. Kig på, om synsdata og kilometertal passer med afmeldingsperioderne.

Hvorfor er bilens historie vigtig ved køb?

En brugt bil er en af de største private investeringer efter boligen. Og i modsætning til boligkøb, hvor der er tilstandsrapport og ejerskifteforsikring, er du ved bilkøb langt mere overladt til dig selv. Tjek af bilen før køb er ikke et lovkrav. Det er din egen due diligence.

Her er fire konkrete scenarier, hvor bilens historie gør forskellen.

Scenarie 1: kilometerfusk

Du finder en 2018-model til en pris, der virker for god til at være sand. Annoncen siger 85.000 km. Du slår nummerpladen op og ser, at bilen ved synet i 2022 havde 142.000 km. Sælgeren har drejet tælleren. Uden opslaget havde du betalt for en bil med halvt så mange kilometer, som den reelt har kørt. Den fejl koster let 30.000 til 50.000 kr. i tabt værdi.

Scenarie 2: pant i bilen

En privat sælger tilbyder en bil til en fair pris. Alt ser fint ud, og du er klar til at handle. Men et opslag i Bilbogen viser, at der er tinglyst pant for 120.000 kr. Sælgeren skylder stadig penge til et finansieringsselskab. Køber du bilen uden at sikre, at pantet bliver aflyst, kan finansieringsselskabet kræve bilen udleveret. Du mister både bil og penge.

Scenarie 3: gentagne synsfejl

En bil har været afvist ved syn tre gange på fire år, hver gang for rust i bærende dele. Ejeren har fået den igennem med midlertidige reparationer. Du køber bilen, og seks måneder senere dumper den til syn igen. Reparationen koster 25.000 kr., eller bilen er ikke værd at reparere. Synshistorikken havde advaret dig, hvis du havde tjekket den.

Scenarie 4: mange korte ejerskab

En tre år gammel bil har allerede haft fem ejere. Det kan betyde, at hver ejer opdagede et problem, som den forrige ikke fortalte om. Gearkasseproblemer, elektronikfejl, mærkelige lyde. Det er et mønster, der er værd at undersøge, før du selv bliver ejer nummer seks.

Offentlige registre i Danmark

Tre offentlige instanser samler de data, der udgør bilens historie. De overlapper delvist, men dækker hver sit område.

Motorregistret (Motorstyrelsen)

Det centrale register for alle motorkøretøjer i Danmark. Indeholder tekniske stamdata, registreringshistorik, forsikringsstatus og synsdata. Drives af Motorstyrelsen under Skatteforvaltningen. Data er offentligt tilgængeligt og kan tilgås gratis via nummerpladen eller stelnummeret.

Motorregistret er den primære kilde, når du vil kende en bils tekniske specifikationer, registreringsdato, antal ejerskift og forsikringsforhold. Det er også herfra, synsvirksomheder henter data, når de skal vurdere en bil.

Bilbogen (Tinglysningsretten)

Bilbogen administreres af Tinglysningsretten under Domstolsstyrelsen. Her tinglyses pant, udlæg og ejendomsforbehold i motorkøretøjer. Når en bank finansierer et bilkøb, tinglyser den pant i bilen via Bilbogen. Det sikrer, at bilen ikke kan sælges, uden at gælden indfries.

Opslag i Bilbogen koster et lille gebyr, men det er en investering, der kan spare dig for langt større beløb. Læs mere om, hvordan restgæld på en bil påvirker et køb.

Færdselsstyrelsen

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomheder og fastsætter reglerne for periodisk syn. De godkender synsvirksomheder, og de fører statistik over synsresultater på tværs af bilmærker og modeller. For dig som forbruger er Færdselsstyrelsen relevant, fordi de offentliggør synsdata, som du kan bruge til at sammenligne, hvordan en bestemt model klarer sig til syn generelt.

Færdselsstyrelsen har også en offentlig database, hvor du kan se alle synsresultater for et konkret køretøj. Det er de samme data, vi trækker fra, når du laver et opslag her på siden.

Begrænsninger: hvad du ikke kan se

De offentlige registre i Danmark er gode, men de dækker ikke alt. Der er vigtige oplysninger, du ikke kan finde via et simpelt nummerpladeopslag.

Ejeroplysninger

Du kan se antal ejerskift og registreringsdatoer. Men du kan ikke se navne, adresser eller kontaktoplysninger på nuværende eller tidligere ejere. Denne begrænsning skyldes persondataforordningen (GDPR) og dansk lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Kun myndigheder som politiet og SKAT har adgang til ejerdata, og kun i forbindelse med konkrete sager.

Læs mere om reglerne for hvem der ejer bilen, og hvad du kan og ikke kan finde ud af.

Detaljeret uheldshistorik

Danmark har ikke et offentligt skadesregister for biler, som det kendes fra USA. Du kan ikke se, om en bil har været i et uheld, hvor alvorligt det var, eller hvilke dele der blev repareret. Forsikringsselskaberne har disse data, men de er ikke offentligt tilgængelige.

Synsrapporter kan give indirekte spor. Bemærkninger om skæv geometri, uens dækslidtage eller lakforskelle kan tyde på en tidligere kollision. Men det er indirekte beviser, ikke en egentlig skadesrapport. En laktykkelsmåler, som du kan købe for under 500 kr., er her et nyttigt supplement. Forskelle i laktykkelse på tværs af paneler afslører, om bilen er blevet omlakeret efter en skade.

Servicehistorik

Offentlige registre viser ikke, om bilen har fået regelmæssig service. Servicebøger er private dokumenter mellem ejer og værksted. Nogle mærker som BMW, Mercedes og Volvo fører digital servicehistorik, som en autoriseret forhandler kan slå op. Men det er mærkespecifikt og kræver typisk, at du møder op hos en forhandler med bilen. For de fleste brugte biler over fem til syv år er den fysiske servicebog med stempler stadig den primære dokumentation for vedligeholdelse.

Importerede biler

Biler importeret fra udlandet har kun dansk historik fra det tidspunkt, de blev registreret i Danmark. Alt, hvad der skete før, er usynligt i de danske registre. For importerede biler er stelnummeret din bedste ven. Med VIN-nummeret kan du i mange tilfælde finde historik fra det land, bilen kom fra. Nogle europæiske tjenester tilbyder VIN-opslag på tværs af landegrænser, men det er typisk en betalt service.

Tilbagekaldelser

Producenternes tilbagekaldelseskampagner fremgår ikke af Motorregistret. Du kan tjekke, om din bil er berørt af en tilbagekaldelse, via producentens egen hjemmeside eller ved at kontakte en autoriseret forhandler. I EU kan du også søge i RAPEX-systemet, som registrerer sikkerhedsrelaterede tilbagekaldelser.

Sådan bruger du bilens historie i praksis

Data er kun nyttigt, hvis du ved, hvordan du bruger det. Her er en praktisk fremgangsmåde, du kan følge, når du overvejer at købe en brugt bil.

1. Start med nummerpladen. Lav et opslag og gennemgå tekniske data. Stemmer mærke, model, årgang og motortype overens med annoncen?
2. Tjek synshistorikken. Kig efter mønstre. Gentagne fejl? Afviste syn? Lange perioder mellem afvisning og omsyn?
3. Beregn kilometer per år. Tag kilometertallet fra det seneste syn, træk kilometertallet fra det forrige syn fra, og divider med antal år mellem de to syn. Ligger resultatet i et normalt interval?
4. Tæl ejerskift. Hvor mange ejere har bilen haft? Passer antallet til bilens alder?
5. Tjek Bilbogen. Er der pant eller udlæg? Hvis ja, skal det aflyses inden handlen.
6. Verificer forsikringsstatus. Er bilen forsikret lige nu? Hvis ikke, hvorfor?

Hele processen tager ti minutter. Og de ti minutter kan spare dig for titusindvis af kroner og måneder med ærgrelser.

Tag det som en vane. Ligesom du tjekker anmeldelser, før du køber en mobiltelefon, bør du tjekke historikken, før du køber en bil. Forskellen er bare, at en bil koster femten til hundrede gange mere, og konsekvensen af et fejlkøb er tilsvarende større.

Bilens historik vs. tilstandsrapport

En bilhistorik fra offentlige registre og en fysisk tilstandsrapport fra et værksted er to forskellige ting. De supplerer hinanden, men erstatter ikke hinanden.

Bilens historik fortæller, hvad der er registreret officielt. Syn, kilometer, ejerskift. Den fanger ting, som sælgeren måske ikke fortæller dig, enten bevidst eller fordi vedkommende ikke selv ved det.

En tilstandsrapport fra et uafhængigt værksted fortæller, hvordan bilen har det lige nu. Slitage på kobling, tilstand af styretøj, olielækager, elektronikfejl. Ting, der ikke nødvendigvis fremgår af det seneste syn, fordi de er opstået siden.

Bruger du begge dele, har du det bedste grundlag for en informeret beslutning. Historikken afslører fortiden. Tilstandsrapporten afslører nutiden. Tilsammen giver de et troværdigt billede af, hvad du kan forvente af bilen fremover.

En tilstandsrapport koster typisk mellem 1.500 og 3.000 kr. afhængigt af bilens alder og kompleksitet. Det lyder af mange penge, men sæt det i forhold til en reparationsregning på 40.000 kr. for en defekt gearkasse, som en tilstandsrapport ville have fanget. Bilens historik via offentlige registre er gratis, og du bør altid starte der.

Særlige situationer

Leasede biler

Biler, der har været leaset, har ofte flere ejerskift, fordi leasingselskabet registreres som ejer, og bilen derefter sælges til en forhandler, som sælger den videre til en slutbruger. Tre ejerskift på en tre år gammel leasingbil er helt normalt og ikke et advarselstegn. Leasingbiler har typisk også lav kilometrering, fordi leasingaftaler ofte har en kilometergrænse.

Veteranbiler

For biler over 35 år gælder særlige regler for syn. De skal kun synes hvert ottende år i stedet for hvert andet. Det betyder færre datapunkter i synshistorikken. Til gengæld er veteranbiler ofte grundigt dokumenteret af deres ejere, fordi entusiaster holder styr på den slags.

Importerede biler

Som nævnt har importerede biler ingen dansk historik fra før registreringen. Hvis du køber en importeret bil, bør du bede sælgeren om dokumentation fra oprindelseslandet. Servicehistorik, synsrapporter og eventuelt en Carfax-rapport, hvis bilen kommer fra USA. Et stelnummeropslag kan også afsløre, om bilens oprindelse matcher det, sælgeren fortæller.

Biler med nummerpladeskift

En bil kan have haft flere forskellige nummerplader i sin levetid. Nummerpladen er knyttet til registreringen, ikke til køretøjet. Stelnummeret er derimod permanent. Hvis du har mistanke om, at en bils identitet er blevet ændret, er det stelnummeret, du skal tjekke. Sammenlign det indstansede stelnummer i karrosseriet med det, der står i registreringsdokumenterne.

Taxier og udlejningsbiler

Biler, der har været brugt som taxi eller udlejningsbil, har typisk høj kilometerstand og intensiv slitage på interiør og bremser. Registreringshistorikken kan afsløre det: en bil registreret til erhvervsmæssig personbefordring har nemlig en anden registreringsstatus end en privat personbil. Det er ikke et problem i sig selv, men det bør afspejles i prisen. En tidligere taxi med 300.000 km, der sælges som "velholdt familiebil med lav km", er et rødt flag.

Ofte stillede spørgsmål om bilens historie

Hvor kan jeg se mine tidligere biler?

Du kan ikke selv slå op, hvilke biler du tidligere har ejet, via en offentlig tjeneste. Motorregistret viser data om det enkelte køretøj, ikke en persons bilhistorik. Har du nummerpladen eller stelnummeret på en tidligere bil, kan du slå den op og se dens nuværende status. Ellers kan du kontakte Motorstyrelsen for oplysninger om dine egne tidligere registreringer.

Kan jeg se, hvem der har ejet en bil før mig?

Nej. Navne og adresser på tidligere ejere er ikke offentligt tilgængelige. Du kan se antal ejerskift og datoer for registreringsændringer, men ikke hvem de konkrete ejere var. Det er en persondatabeskyttelse, der gælder i hele EU under GDPR. Kun myndigheder som SKAT og politiet har adgang til ejeroplysninger, og kun i forbindelse med konkrete sager.

Er bilens synshistorik offentlig?

Ja. Synshistorikken er offentligt tilgængelig via Motorregistret. Du kan se datoer for alle syn, om bilen bestod eller blev afvist, og hvilke bemærkninger der blev givet. Det gælder også kilometertal registreret ved hvert syn. Du kan slå det op gratis ved at taste nummerpladen ind her på siden.

Hvad er forskellen på Motorregistret og Bilbogen?

Motorregistret indeholder tekniske data, synshistorik, forsikringsstatus og registreringsoplysninger. Bilbogen viser, om der er pant eller udlæg i køretøjet. De to registre supplerer hinanden. Motorregistret fortæller om bilens tekniske stand og registreringsforhold. Bilbogen fortæller om økonomiske hæftelser. Begge er relevante ved bilkøb.

Kan jeg se, om en bil har været i uheld?

Ikke direkte. Offentlige registre i Danmark viser ikke detaljeret uheldshistorik. Du kan se, om bilen har været afmeldt og genregistreret, og synsrapporter kan afsløre reparationsspor som skæv geometri eller uens dækslidtage. Men en egentlig skadesrapport med forsikringsoplysninger er ikke offentligt tilgængelig. I den sammenhæng er en fysisk inspektion ved et uafhængigt værksted det bedste supplement.